Fedmeforsker hører den samme myte igen og igen. Nu har han et træningsråd, som kan gøre en afgørende forskel

Med alderen vil de fleste opleve, at vægten langsomt stiger, og de fleste vil formentlig også opleve, at fedtet begynder at samle sig anderledes. Hos mænd – og kvinder i overgangsalderen – samler det sig ofte på maven, omkring de indre organer, som især er forbundet med stor sygdomsrisiko. Førende forskere fortæller nu, hvad man selv kan gøre for at slippe af med det sundhedsskadelige fedt. Særligt kan ét stof være udslagsgivende – uanset om du ændrer kostvaner eller ej – viser dansk studie. Christoffer Clemmensen, der er fedmeforsker på Københavns Universitet, vil dog gerne starte med at aflive en myte, som han har oplevet blandt danskerne i mange år. »Jeg er nødt til at sige det igen. For ellers leder vi efter mirakelløsninger, der ikke holder stik. Mange tror, at hvis man ligger i planken i 3 x 5 minutter eller tager 200 mavebøjninger om dagen, så reducerer man sit fedt omkring maveregionen,« siger han og slår fast: »Men sådan forholder det sig desværre ikke.« Et dansk studie viser til gengæld, at et stof, som man udskiller under træning, kan påvirke forbrændingen af det sundhedsskadelige mavefedt, selv hvis man ikke ændrer kostvaner. Og derved kan man altså selv medvirke til at forsinke eller helt undgå at udvikle de farlige sygdomme. Kvinder er bedre stillede Det er efterhånden kendt viden, at hvis du spiser flere kalorier, end du forbrænder, så lagres det som energidepoter i kroppen i form af fedt. Men det er ikke ligegyldigt, hvor det overflødige fedt samler sig. Faktisk har det stor betydning for vores helbred, forklarer forskere til Berlingske. Og her er kvinder generelt bedre stillede end mænd. Hos kvinder er fedtet nemlig tilbøjeligt til at samle sig på lår, hofter og balder, hvor det hos mænd samler sig på maven omkring de indre organer. Flere store studier viser, at specielt mavefedt øger risikoen for forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Andre studier viser, at mavefedt er forbundet med demens og typer af kræft – såsom tarm-, mave- og spiserørskræft. For kvinder er den såkaldte »timeglas aflejring« ikke forbundet med nær så stor sygdomsrisiko. Men når kvinder går i overgangsalderen, og det kvindelige kønshormon delvist forsvinder, vil fedtet tilsvarende begynde at aflejre sig på maven, forklarer Christoffer Clemmensen. »Vi har det med at slå hinanden og os selv oven i hovedet, når det kommer til vores vægt og fedtfordeling. Men det er i høj grad drevet af genetik, og det kan være utrolig svært at ændre på de forudsætninger, vi har fået fra fødslen og op gennem opvæksten,« siger han og tilføjer: »Når det så er sagt, så er der jo faktisk noget, vi selv kan gøre.« Fysisk aktivitet reducerer mavefedt Et studie, som en række danskere forskere står bag, viser, at fysisk aktivitet reducerer det såkaldte viscerale fedtvæv, som sætter sig omkring de indre organer. Forklaringen skal findes i et særligt signalstof – et molekyle ved navn interleukin-6 – som udskilles fra musklerne, når man træner. Og den proces virker direkte på fedtdepoterne omkring de indre organer, har Anne-Sophie Wedell-Neergaard, medforfatter, læge og ph.d., tidligere forklaret til DR. Forskerne bag undersøgelsen udførte et forsøg, hvor de inddelte 53 overvægtige voksne med overflødigt mavefedt i fire grupper. Forsøgspersonerne modtog enten 45 minutters træning tre gange om ugen eller ingen træning overhovedet. De blev bedt om at fastholde deres normale kostvaner under forsøget. Resultatet var, at gruppen, der trænede, i gennemsnit tabte otte procent mere af deres mavefedt, sammenlignet med gruppen, som ikke trænede. Det er dog ikke al træning, der er lige gavnligt, når det gælder fedtet omkring maveregionen. »Det handler om at få pulsen højt op« Anne-Sophie Wedell-Neergaard beskæftiger sig i dag med et helt andet område, og hun har derfor ikke mulighed for at stille op, forklarer hun. I stedet har Berlingske spurgt en række relevante forskere, hvilken form for fysisk aktivitet der giver de bedste resultater. Alle fremhæver træning med høj intensitet, som også ifølge studiet øger udskillelsen af det såkaldte signalstof IL-6. »Det er i langt de fleste tilfælde bedst at lave træning med så høj intensitet som muligt – selvfølgelig med det in mente, at skadesrisikoen stiger, og man skal være ekstra påpasselig, hvis man er utrænet og er oppe i alderen,« siger Christoffer Clemmensen og tilføjer: »Men det handler om at få pulsen højt op og få aktiveret de store muskelgrupper.« Derfor anbefaler han kredsløbstræning kombineret med styrkeøvelser. Det kan eksempelvis være intervalløb, cirkeltræning eller crossfit. »Det er, når vi presser os selv og stresser systemet, at kroppen begynder at tilpasse sig. Træning er sådan set en positiv form for stress, og jo mere vi presser kroppen, desto bedre tilpasser den sig ved at vækste muskler og forbedre hjerte-kar-systemet.« Bente Klarlunds tommelfingerregel Bente Klarlund, overlæge på Rigshospitalet og leder af TrygFondens Center for aktiv sundhed, deler samme overbevisning. Hun har blandt andet forsket i sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed, og hun forklarer, at træning med høj intensitet får adrenalinen i blodet til at stige, som fedtet omkring de indre organer er særlig følsom over for. »Der er mange studier, som viser, at når man begynder at løbe eller cykle, bare over få måneder, og uanset om man taber sig eller ej, så vil fedtet omkring de indre organer blive reduceret,« siger hun og uddyber: »Det kan måles omkring taljen, også hos folk, der ikke taber sig, at den er blevet mindre. Så træning med høj intensitet tærer på det farlige fedt.« Taljen kan være med til at indikere, om fedtet er sundhedsskadeligt. Derfor har WHO udarbejdet grænseværdier for taljemål, der siger noget om, hvornår man er forbundet med lav risiko, forøget risiko og svært forøget risiko. Taljeomkreds < 80 for kvinder og 94 cm for mænd er forbundet med lav risiko for følgesygdom. Taljeomkreds 80–88 for kvinder og 94–102 cm for mænd er forbundet med moderat forøget risiko for følgesygdom. Taljeomkreds > 88 for kvinder og 102 cm for mænd er forbundet med svært forøget risiko for følgesygdom. Bente Klarlunds tommelfingerregel er, at livvidden ikke må være mere end halvdelen af højden, fortæller hun. »Vi kan se på studier, at der er meget, meget stærk korrelation mellem en god kondition og lav livvidde. Omvendt kan vi se, at når folk bliver fysisk inaktive, så begynder fedtet at sætte sig på maven omkring de indre organer.« Selvom det danske studie fastslår, at træning reducerer mavefedt, også selvom man ikke ændrer kostvaner, er det stadig en god idé at spise sundt og varieret. Hvis man samtidig ændrer sine kostvaner i en mere positiv retning, vil resultaterne formentlig blive endnu bedre, lyder det fra forskerne. https://www.berlingske.dk/vores-liv/fedmeforsker-hoerer-den-samme-myte-igen-og-igen-nu-har-han-et